Kontakt kundeservice:
78 79 78 08

Et kreativt foto af et personligt fotoalbum for Thailand 2025 med et farverigt omslag.

Rejse

Trending on tiktok: Rejsebog med CEWE FOTOBOG

Drømmer du om at lave en Instagram-venlig rejsebog, inspireret af de trendy Assouline-bøger? Med CEWE FOTOBOG og vores kreative fotoprogram kan du nemt skabe din helt egen coffee table-rejsebog. Følg denne enkle trin-for-trin-guide og lav et fotobogsdesign, du vil elske at vise frem!

1. Start på en CEWE FOTOBOG

Start med at downloade og åbne CEWE Fotoprogram på din computer, eller start et design online her. Vi anbefaler fotoprogrammet for dig som ønsker flest skrifttyper at vælge imellem og flest designmuligheder. Vær opmærksom på at du ikke kan bruge cliparts i vores app - men du kan nemt lave fotobogen online på hjemmesiden eller i vores fotoprogram.

Gå til CEWE FOTOBOG og vælg det ønskede format. Vi anbefaler formatet Stor med hardcover, som er vores bestseller format. Du skal nu vælge papirtype. Vælger du digitaltryk papir, laves bogryggen som en klassisk roman. Vælger du fotopapir, ligger siderne helt fladt, og der er intet billedtab i falsen.

For at få maksimal frihed til at designe både bogomslag og indersiderne af bogen, skal du vælge designskabelonen Tom under layoutopsætningen. Vi viser videre fremgangsmåden i fotoprogrammet, men princippet er omtrent det samme, når du designer online.

2. Vælg en baggrundsfarve

En brugergrænseflade med rosa baggrund og forskellige designværktøjer.

Når du designer omslaget, skal du starte med at vælge en baggrundsfarve, der afspejler temaet og stilen på din rejsebog. Du kan fx vælge en rolig pastelfarve eller en mørkere og mere dramatisk farve - det afgør du helt selv. Her har vi valgt en lys rosa farve. Du kan altid ændre baggrundsfarven senere i processen, så prøv dig frem og ændr igen til, du er helt tilfreds.

3. Tilføj en titel

Design af en pink fotobog med titlen 'THAILAND 2025' i gult, baggrund med farvevalg.

Indsæt en titel, fx det land eller område, du har rejst til. Brug skrifttypen Haettenscheweiler i størrelse 108 eller større, med tegnafstand 13. Juster skriftstørrelsen efter titlens længde, så den bliver stor og tydelig. Her har vi øget størrelsen til 144. Vælg en farve, der passer til baggrundsfarven. Du kan også tilføje året for rejsen i størrelse 72 og en anden farve, fx hvid. Husk at centrere bogens titel.

Laver du din fotobog online på vores hjemmeside?

Når du laver CEWE FOTOBOG på vores hjemmeside, har du lidt færre designmuligheder. Her kan du fx vælge at bruge skrifttypen Alegreya Sans i størrelse 100 til titlen. Årstallet kan skrives i størrelse 70.

4. Pynt omslaget med et flot clipart

Skabelon til et kreativt album med pink omslag og blomsterdesign

Brug en flot clipart, som fx afspejler dit rejsemål, fx en koral, en palme, en blomst, en frugt eller noget helt andet. Du kan justere farven på de fleste cliparts, så de harmonerer med både baggrund og tekst. Det skaber et ensartet look. Vi har et stort udvalg af cliparts i fotoprogrammet, men hvis du ikke kan finde det, du søger, kan du også downloade gratis illustrationer fra Canva.

5. Tilpas bogryggen

En farverig designflade med pink baggrund, forskellige grafik og tekst.

For at få et ensartet og stilfuldt design bør du også tilpasse bogryggen: Ændr titlen på ryggen, så du bruger samme skrifttype og farve som titlen på bogens forside. Det skaber et sammenhængende look, som giver bogen det rette udtryk på bogreolen. Du skal bare klikke på teksten på ryggen, så kommer editoren frem. Du kan vælge at vende tekstens retning, så den ikke står på hovedet, når bogen ligger på sofabordet. Træk i det blå 'håndtag' i midten af tekstfeltet for at rotere tekstelementet.

6. Design bagsiden af omslaget

Bogomslag for Thailand 2025 med billeder og farverigt layout

Næste skridt er at designe bagsiden. For at indsætte rejseplanen og 4 billeder skal du gå til Sidelayout og vælge 4 billeder i dropdown-menuen. Vælg layoutet med et tekstfelt øverst, og fire billeder under, og træk den over på siden. Her vælger vi at indsætte rejseplanen gennem Thailand i skrifttypen Haettenscheweiler i størrelse 26 og tegnafstand 1. Derefter skal du blot trække 4 billeder ind i pladsholderne. Ved at markere alle elementerne med musen og holde nede, kan du flytte billeder og tekst til midten af siden.

7. Fyld bogen med fantastiske billeder

En åben fotobog viser smukke rejsedetaljer. Til venstre ses en stor klippe på stranden. Til højre er traditionelle dansere.

Når omslaget er perfekt, er det tid til at fylde siderne med minder. Du kan vælge at bruge fuldflade-sidelayout for at lade dine billeder dække siderne uden forstyrrelser, og lade din rejsehistorie komme til live gennem dine fotografier.

Tip: Hvis du bestiller din fotobog med effektlak på omslaget eller papirtyperne digitaltryk mat eller fotopapir mat, vil omslaget automatisk være mat. Du kan også vælge et mat omslag i produktkurven i fotoprogrammet, når du har valgt en anden mat papirtype.

Hyg dig med at genopleve dine minder, mens du sætter bogen sammen, og læg den i kurv, når du er klar til at bestille!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få 20% på din første ordre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af:

  • Spændende nyheder inden for vores produktsortiment
  • Kreative tips og idéer til dine billeder
  • Gode tilbud
  • Sjove fotokonkurrencer.
Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.