Kontakt kundeservice:
78 79 78 08

Fototips

Tag portrætter, der emmer af sommermagi

Giv dine portrætter et strejf af sommerens magi. Her finder du inspiration og tips til at tage smukke billeder i den lyse sommertid.

Sommeren er den bedste tid for os, der elsker at tage billeder. Lyset er der hele dagen, og det ændrer sig smukt alt efter, hvor solen står på himlen. Netop dét gør sommerlyset helt perfekt til portrætfotografering. Der er noget magisk over den varme glød og det naturlige lys, som bare løfter ethvert portræt. Og måske er det bare os danskere, men vi virker altid lidt ekstra glade om sommeren. Solen, varmen og det gode humør smitter – og en glad model er det ideelle motiv. Så uanset om tage et spontant portræt eller har planlagt en mere gennemtænkt fotosession, er det en god idé at have et par tips i baghovedet. Det hjælper dig med at fange det helt rigtige billede.

Brug modlyset

Modlys tilfører billeder et særligt, unikt udtryk.

Et portrætfoto taget i modlys – det siger næsten sig selv: Solen skinner direkte imod dig, mens personen, du fotograferer, står mellem dig og solen. Det skaber ofte det, man kalder ”lens flare” en slags lysbrydning i linsen portrætter, fordi det tilfører billedet en æstetisk og drømmende stemning.

Dog er der en lille detalje: Dit kamera har ikke godt af at være rettet direkte mod solen i for lang tid ad gangen. Derfor kan det være en god ide at lade personen skygge lidt for solen. Det beskytter ikke kun dit kamera, men giver dig også mulighed for at tage flotte silhuetbilleder hvis personen dækker solen helt. Normalt prøver man at undgå det, men bruges det ”rigtigt”, kan det give nogle virkelig smukke

Brug portrættilstand eller et objektiv med stor blænde

Gør personen til centrum med en uskarp baggrund.

Uanset om du bruger mobil eller kamera til portrætter, så vælg en egnet portrætfunktion. Mange af nutidens mobiler har en særlig tilstand til portrætter, og den er god at bruge, hvis portræt skal skille sig lidt mere ud.

Når du bruger portrættilstand eller et et objektiv med stor blænde, fremhæves personen i forgrunden, mens baggrunden bliver lækkert sløret. Det skaber en dybdeeffekt, der får billedet til at se professionelt og stilrent ud med det samme.

Kreative vinkler

Et billede kan hurtigt blive piftet op.

Et nyttigt tip, når du tager billeder, er at udforske flere vinkler af samme motiv. Når du ser motivet fra forskellige perspektiver, kan det åbne op for nye og interessante måder at fange det på – måske finder du en vinkel, der tilføjer noget ekstra spænding og kreativitet til dit billede. Dette gælder især for portrætter, hvor en ændring i vinklen kan have en stor indvirkning på, hvordan billedet opleves.

Det kræver ikke nødvendigvis store ændringer for at finde nye vinkler. Selv små justeringer kan gøre en markant forskel. Måske opdager du en åbning mellem grenene på et træ, hvor du kan fange et billede, eller du kan eksperimentere med at holde kameraet lidt højere oppe eller dreje det på skrå. Det handler om at eksperimentere og finde nye muligheder!

Leg med skygger

Anvend forskellige objekter for at skabe spændende skygger på personen.

Tænk over, hvordan du bruger skygger, når du fotograferer – de kan nemlig tilføje noget helt særligt til dine billeder, især når det gælder portrætter. Et ansigt delvist dækket af skygge kan for eksempel skabe en spændende og gådefuld stemning. Du kan også eksperimentere med at lade lys skinne gennem blade eller andre objekter for at kaste interessante mønstre på personen, du fotograferer. Hvis du giver dig i kast med at udforske skyggernes muligheder, vil du sikkert opdage, at de kan bruges langt mere kreativt, end man måske lige tror.

Sommermånederne er oplagte til at lege med skyggeeffekter i dine fotos. Solen står højt på himlen i mange timer, og de tidlige morgener og sene aftener byder på smukt, lavt sollys, der kaster lange, dramatiske skygger – perfekte forhold til at eksperimentere med lys og mørke i dine billeder.

Golden hour

Golden hour-billeder skaber en varm og sommerlig stemning.

Hvis du bare har den mindste interesse for at tage billeder, er du sikkert stødt på begrebet "den gyldne time". Det er det magiske øjeblik kort efter solen står op og lige inden den går ned, hvor lyset får en varm, gylden tone og bliver meget blødere end i dagens øvrige timer. Det er et tidspunkt, der især bliver værdsat af landskabsfotografer, men også portrætfotografi bliver løftet til et nyt niveau i det særlige lys. Det bløde gyldne skær har nemlig en evne til at fremhæve motivet og give billederne en helt særlig atmosfære. Sammenligner du et portræt taget midt på dagen med et, der er fanget under den gyldne time, vil du tydeligt kunne se forskellen. De hårde skygger bliver mindre markante, kontrasterne bliver blødere, og hele billedet får et mere drømmende og stemningsfuldt udtryk – perfekt, især til sommerportrætter!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få 20% på din første ordre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af:

  • Spændende nyheder inden for vores produktsortiment
  • Kreative tips og idéer til dine billeder
  • Gode tilbud
  • Sjove fotokonkurrencer.
Du modtager værdikoden, når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Koden kan bruges på hele din første ordre af fotoprodukter, men ikke flere gange. Koden kan ikke bruges på vores CEWE Fotostationer og ekspresbilleder. Der tillægges grundpris og porto. Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik, som du kan læse nederst på siden. Du kan til hver en tid afmelde dig igen via linket i nyhedsbrevet.

Din tilmelding…

mangler kun ét klik

Af sikkerhedsmæssige årsager vil du snarest modtage en bekræftelsesmail fra os. Klik på linket i mailen for at bekræfte din tilmelding og for at kunne gøre brug af velkomstfordelene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Det gør du ved at klikke på linket for afmelding nederst i nyhedsbrevet eller i ”Min konto”.

Vi beklager

Der er desværre opstået en fejl

Vi kunne desværre ikke melde dig til vores newsletter. Prøv igen senere.